Trist, trist nyhed

Vi har i DSTS i dag modtaget den meget, meget triste besked om, at Kennet Steiniche Kjeldsen er gået bort. Kennet var blandt andet med stor succes træner i Vejle og Odense og senest cheftræner i Silkeborg. I 2014 blev Kennet kåret som årets juniortræner i Danmark. Han blev blot 34 år.

Vores tanker går til familie, venner, kollegaer og svømmere.

Æret være hans minde
Bestyrelsen

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i DSTS, fredag den 7. september 2018 kl. 20.00 på Sportshotel Vejen. Jacob Gadeallé 1, 6600 Vejen. Alle er velkomne – også selvom man ikke deltager i AquaClinic.

Dagsorden jf. vedtægter:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning, om sammenslutningens virksomhed i det forløbne år
3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse
4. Eventuelle indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisorer i henhold til § 10 og 11
6. DSTS i fremtiden. Drøftelse jf. nedenstående spørgsmål
7. Eventuelt

Som forberedelse til dette års generalforsamling vil bestyrelsen bede alle medlemmer og interesserede om at overveje, hvad du ønsker af DSTS?
– Hvad forventer du af DSTS?
– Hvad skal DSTS tilbyde?
Deltager du ikke på Aqua Clinic, kan du sende dine kommentarer til fmd@dsts.org

Torsdag den 23. august 2018,
Bestyrelsen

Årets trænere kåret

Fredag aften ved Danish Open 2018 blev årets årgangs-/juniortræner og årets træner kåret. Det er Dansk Svømmeunion og Dansk Svømmetræner Sammenslutning, der står bag priserne, men det er medlemmerne af DSTS der stemmer blandt de nominerede.

Titlerne gik til henholdsvis Jon Langberg og Winnie Faber.

DSTS ønsker stort tillykke til Jon og Winnie med den flotte anerkendelse.

Foto/Copyright: Jesper Nielsen, STT foto

Afstemninger til priserne som årets trænere

Ved Danish Open  den 12. til 15. april i Bellahøj Svømmestadion vil Dansk Svømmetræner Sammenslutning i samarbejde med Dansk Svømmeunion kåre Årets Årgangs-/Juniortrænere og Årets Træner 2018.
Kåringen finder sted fredag den 13. april forud for finaleafsnittet – cirka klokken 17.20.

Læs om de nominerede og hvordan du stemmer her: http://dsts.org/afstemninger/

Indstil kandidater til Årets Trænere

I perioden 29. januar til 18. februar er det muligt at indstille trænere til de to trænerpriser; årets træner og årets årgangs-/juniortræner.

Hvem kan jeg indstille?
Trænere i Danmark og trænere i udlandet, som træner danske atleter, kan indstilles til Årets Træner og Årets Årgangs-/Juniortræner 2018.

Læs mere om vilkårene for indstilling til Årets Træner 2018 her.

Læs mere om vilkårene for indstilling til Årets Årgangs-/Juniortræner 2018 her.

Hvortil sendes indstillinger og hvornår? 

Indstillinger til ovennævnte to priser sendes til formand i Dansk Svømmetræner Sammenslutning, René Thomsen, på e-mail: fmd@dsts.org i perioden mandag den 29. januar – søndag den 18. februar.

Husker du de tidligere modtagere af priserne? Se oversigten fra 2016 og 2017 her.

Tre andre priser overrækkes ligeledes ved Danish Open 2018
Foruden ovennævnte to priser vil også følgende tre priser blive overrakt ved Danish Open i år: Årets Damesvømmer, Årets Herresvømmer og Talentprisen.

Mens Årets Damesvømmer og Årets Herresvømmer ikke kræver indstillinger, er der mulighed for at fremsende indstillinger til Talentprisen.

Læs uddybende nyhed om Talentprisen her.
Læs om Årets Damesvømmer her.
Læs om Årets Herresvømmer her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nora Thomsen på e-mail: nt@svoem.dk og på telefon: 44 39 44 53 / mobil: 21 49 09 37.

Formand for DSTS, René Thomsen, kan kontaktes på e-mail: fmd@dsts.org og på mobil: 26 62 98 41.