​Formandens ord/ Oktober 2015

Skrevet af  Tirsdag, 06 oktober 2015
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)


Kære DSTS-medlemmer

Tak for jeres tillid. Jeg er glad og stolt over at repræsentere danske svømmetrænere, og jeg vil gøre mit til, at vi sammen kan stå stærkere i anseelse og få indflydelse på udviklingen af dansk svømning. 1. maj 2016 kan DSTS fejre 40-års jubilæum, hvilket naturligvis skal markeres. Hvordan er vi endnu ikke nået til, men fejres skal det.

Velkommen til de nye i bestyrelsen
Velkommen og tillykke med valget til DSTS’ bestyrelse til Casper Skov Lindgreen, Kirsten Detlef og Mads Sune Rasmussen – og tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer og specielt Morten Hyldelund for fire gode år som formand.
DSTS’ samlede bestyrelse består nu af René Thomsen (formand), Mick Steen Nielsen (næstformand), Mads Hjorth (kasserer), Johan Seistrup, Simon Ditlevsen, Kirsten Detlef, Mads Sune Rasmussen og Casper Skov Lindgreen. Landstræneren har den sidste plads i bestyrelsen.
Vi er geografisk spredt rundt i hele landet med tre bosiddende i Jylland, to på Fyn og tre på Sjælland. De fleste af os vil være til stede ved sæsonens regionale og nationale mesterskaber, så tag endelig fat i os, hvis I har spørgsmål eller ideer til DSTS.

Ekstraordinært spændende sæson i vente
Sæsonen 1516 bliver på flere måder ekstraordinært spændende. Naturligvis er OL den altoverskyggende svømmebegivenhed, men også overgangen til nye inddelinger af juniorer og årgangssvømmere fra februar, opdelingen af junior- og åbne mesterskaber og selvsamme mesterskaber på langbane i nye rammer i Herning. I internationalt perspektiv bliver Danish Open en gyser forbudt for børn, med pladser på flyet til Rio som den ultimative belønning for mange års hårdt arbejde. Kvotepladsen til herrerne i 4x200 fri gør, at vi kan forvente, at en del af de danske herrer vil satse på netop 200 fri. Der er set med mine svømmebriller i hvert fald 10 potentielle kandidater til de fire holdkappladser. Jeg vil mene, at der er begrundet håb om, at Danmark kan stille med et stort hold på måske mere end 10 svømmere. På fredag afgøres det, om Danmark får værtsskabet for EKM i 2017. Det vil være fantastisk, hvis det igen lykkes at få EKM på dansk grund.

Tak for de mange input
Tak til de mange fremmødte på generalforsamlingen i september. Vi har netop haft sæsonens første bestyrelsesmøde og drøftet de ideer, I medlemmer kom med. I kan forvente, at DSTS i den kommende sæson vil igangsætte en del af dem.
Til slut en opfordring til alle om at støtte op om DSTS’ aktiviteter.

Med ønsket om en god sæson for dansk svømning

12077160_10207245132863290_1102851023_n_5.jpg

René Thomsen 
Formand  
Dansk Svømmetræner Sammenslutning  
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
26 62 98 41  
www.dsts.org

Læst 596 gange

Skriv en kommentar

Sørg for du indtaster de påkrævede oplysninger (*).
HTML kode er ikke tilladt.